I Medusa forstår vi vold som enhver handling, der skader eller smerter en anden person med det formål at få magt over den anden. Det er altid voldsudøveren, der har ansvaret for volden.Partnervold er ikke kun fysisk vold. Den foregår på mange forskellige måder, følger forskellige mønstre og har meget forskellig karakter.

 

Vold og dens faser

Det Norske behandlings- og forskningsprojekt ATV (Alternativ Til Vold) påviser, at voldens grovhed har en accelererende kurve. Volden holder ikke bare op eller ”går over”. ”Voldscyklussen” betegner den tendens partnervold har til at accelerere både i forhold til overgrebenes karakter samt i forhold til de menneskelige såvel som samfundsmæssige konsekvenser. Jo længere volden får lov til at stå på, jo mere fylder den i ofrenes liv. Volden besætter sine ofre og gør dem til en del af voldens mekanisme.

 

Voldscyklussen kan inddeles i 3 faser, der er tilbagevendende:

• Grøn fase: forelskelse, kærligt, undskylder/ angre, lover aldrig igen, gaver, græder, det er ikke min skyld, tilgivelse, trækker anmeldelse tilbage, håb.
   

• Gul fase: humørsvingninger, spændinger opbygges, utilfredshed, nedrakning og ydmygelser, kontrol, jalousi, ømhed holder op, den voldsramte bruger meget tid på at afbøde.
   

• Den røde fase: volden bliver hyppigere, udløses af små episoder, volden bliver grovere og grovere, Voldsramte forlader hjemmet, anmelder, søger hjælp.
   

En væsentlig forandring over tid er, at den grønne fase med tiden fylder mindre om mindre…

 

Magt og afmagt

Den norske psykolog og tidligere leder af ATV, Per Isdal, fastslår at vold er en magthandling. Samtidig er denne magthandling et forsøg på at håndtere en oplevelse af afmagt. Per Isdals pointe er, at der altid er en mening med volden, men at denne mening ikke nødvendigvis er meningsgivende for andre end voldsudøveren selv. Det er ikke kun den forulempede, der er offer, men også voldsmanden, fordi vold altid er forbundet med afmagt. Således påviser Per Isdal en cirkulær relation mellem vold, magt og afmagt. Voldens mening er altid magt og hermed ofrets afmagt. Vold binder offer og voldsmand i en selvforstærkende afhængighed.
 

Problemstillingen er, at den oplevelse af afmagt, som følger med volden, bliver en del af de voldsramte kvinders selvforståelse og identitet. Derfor fastholdes kvinderne i en passiv og afhængig position. Samtidigt rammer volden ikke kun sit offer, mens den står på. Vold giver men på både legeme og sjæl, hvilket nogle gange medfører livslang, nedsat livskvalitet. Tendensen til, at kvinderne fastholdes og vender tilbage til volden, er en problemstilling, som Medusa har fokus på.

Forståelsen peger på vigtigheden af at bryde ”voldscyklusen” så tidligt som muligt og på, at en kvalificeret og langsigtet hjælp både bør indeholde en forebyggende indsats, krisehjælp samt et opfølgende tiltag.

 

Fakta om vold

Fra LOKKs årsstatistik 2014 http://www.lokk.dk/_files/Dokumenter/rapporterogpublikationer/statistikker/150921rsstatistik2014kvinderogbrnpkrisecenter.pdf
 

• Langt de fleste kvinder, der i 2014 kom på krisecenter, havde været udsat for psykisk og fysisk vold, henholdsvis 98 og 81 procent.
   

• Cirka halvdelen af kvinderne havde været udsat for materielle ødelæggelser og økonomisk kontrol, henholdsvis 50 og 52 procent i 2014.
   

• 30 procent af kvinderne havde været udsat for seksuelle overgreb.

LOKK’s årsstatistik fra 2014 viser, at 13 procent af de indskrevne kvinder på landets krisecentre flyttede tilbage til deres voldelige samlever, 31 procent havde mere end et ophold på krisecenter og cirka en tredjedel af kvinderne havde været udsat for vold i mere end 5 til 10 år af deres voksne liv.

 

Voldens skadevirkninger og personlige omkostninger

(Voldens pris – samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2010)
 

Voldsudsatte kvinder adskiller sig fra andre (ikke-voldsudsatte) kvinder ved at have reduceret helbredsrelateret livskvalitet, kortere forventet restlevetid, og ved at deres restlevetid gennemsnitligt er mere belastet af selvvurderet dårligt helbred og langvarige sygdomme.
 

Vold kan således være en væsentlig risikofaktor for mentalt og fysisk dårligt helbred og udgør dermed en stor personlig omkostning. Voldsudsatte kvinder synes at udgøre en særlig sårbar gruppe, der uafhængigt af voldsudsættelse kan være belastet af svære psykosociale problemer. Det viser sig blandt andet ved en markant større kontakt til psykiatrien og ved dårligere selvrapporteret psykisk trivsel blandt de voldsudsatte kvinder sammenlignet med andre kvinder.

Foruden de voldsramte kvinders psykiske og helbredsrelaterede problemer betyder udsættelse for partnervold også en mere skrøbelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser en undersøgelse fra Servicestyrelsen tilbage fra 2009. Her oplevede 83 procent af de voldsramte kvinder oplever, at følger af volden på en eller anden måde påvirker deres arbejde i form af eksempelvis træthed eller koncentrationsproblemer (Servicestyrelsen, Voldsramte kvinders arbejdsliv – en undersøgelse af sammenhængen mellem partnervold og marginalisering på arbejdsmarkedet, 2009).
 

De voldsramte kvinder havde to gange så meget fravær fra arbejdet, mens også to gange flere var blevet uarbejdsdygtige, havde skiftet job eller var gået på deltid grundet helbredsproblemer som følgevirkninger af volden.

 

Voldens arv

Omkring 33.000 børn i Danmark lever i familier, hvor der er vold. Undersøgelser viser, at det er skadeligt for børn at vokse op i familier med vold, og at det er lige så skadeligt at være vidne til vold, som selv at være udsat for vold.

Tal fra LOKKs årsstatistik fra 2014 viser, at 59 procent af børnene på landets kvindekrisecentre var mellem 0 og 6 år, mens de sidste 41 procent fordelte sig på børn mellem 7 og 17 år. Lidt mere end hvert tredje af børnene har været udsat for fysisk vold, mens over halvdelen har været udsat for psykisk vold. Over halvdelen har ligeledes overværet eller overhørt fysisk/og eller seksuel vold mod deres mor, mens 84 procent har overværet eller overhørt psykisk vold mod deres mor.
 

Det kan have store konsekvenser for børn at blive udsat for vold i hjemmet. Undersøgelser viser, at alvorlig fysisk vold ofte medfører langvarige psykiske problemer, fysiske helbredsproblemer og relationsproblemer. På sigt kan langtidseffekten af at være blevet udsat for vold i hjemmet endvidere være forhøjet risiko for voldskriminalitet, adfærdsforstyrrelser, antisocial adfærd, selvmordsforsøg, depression og alkoholproblemer. Det har dog ikke kun konsekvenser, hvis barnet selv udsættes for vold. Børn som er vidne til vold i hjemmet er i risiko for i et større omfang at blive mere aggressive, har øget risiko for depression og PTSD samt andre følgevirkninger såsom udadreagerende adfærd og dårlige sociale kompetencer.

 

På nationalt plan

I 2014 udkom den daværende regering med den nationale handlingsplan ”Indsats mod vold i familien og nære relationer”. Med et budget på 36 millioner kroner over fire år (2014-17) satte de blandt andet et 2020-mål om, at andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, i 2020 skal være reduceret med mindst 30 pct.
 

Handlingsplanens initiativer er fordelt på fire indsatsområder, der blandt andet inkluderer styrket håndtering og opbygning af viden om forskellige voldsformer i familien og i nære relationer, en tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold samt øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer.

​

​